Et spil kan derfor være godt for udvikling af børnene i sammenhæng med andre og for egen grundlæggende læring. Børn i alderen 5-7 år sluger til sig med informationer og vil rigtig gerne lære, derfor kunne et spil som Sansmofytten være et underholdende læreredskab i folkeskole sammenhænge, da børnene deltager aktivt, har det sjovt og samtidig lærer om kroppen, om dem selv og får en masse kreative erfaringer med sig.
fredag den 9. november 2012
Sansmofytten i forhold til udtryk, musik og drama
For vores målgruppe 5-7 år er deres motoriske evner grundlæggende for en sundere livsstil senere i livet, da bevægelse bliver integreret i deres kroppe. Det bliver altså en naturlig del at bevæge sig og lære om krop og kroppens dele. Børnenes sanser bliver naturligt udviklet i forbindelse med motorik, gennem leg og aktiviteter. Aktiviteter kan være at danse til noget musik, hulla-hoppe og danse med børnene, mange sanglege har bevægelser med ind over, vi kender for eksempel "Lille Peter edderkop" og "Jeg er en lille undulat", som gør at børn lære at multitaske og får en naturlig bevægelse i kroppen. Legen børnene imellem og er også rigtig vigtig da den skaber erfaring og forståelse for det at lege sammen, bl.a. far, mor og børn, hvor børnene imiterer og i nogle tilfælde laver nye stemmer efter hvad de ser derhjemme. Formålet er samtidig at børns fysiske aktivitet i alderen 5-7 år, at idræt og holdsport bidrager til udvikling af sociale færdigheder, selvtillid og glæde. Samtidig tyder det på at børn der er regelmæssigt aktive, bedre kan koncentrere sig i timerne og husker bedre, og klarer sig derfor generelt bedre bogligt. Det er samtidig vigtigt for børn at have en forståelse for rum, størrelser og tid, bl.a. over, under, ved siden af, ovenpå m.m. Det kan have stor betydning for børn når de skal lære om tal, bogstaver, matematik og læsning. Derfor kan aktiv læring gennem leg være god for børnene, da de fortsat får udviklet deres motorik, og samtidig lærer. Deres sprog bliver i sammenhæng med leg og bevægelse også udviklet, idet sprog udvikles gennem kommunikation. Sang er et andet element der kan være med til at udvikle sproget og almen sprogforståelse. Derudover er sang godt for de børn der er mere tilbagetrukket og knapt så deltagende i almen situationer, da sang kan være med til at udfolde og udfordre børnene. Sang i større gruppe kan også skabe fællesskabs følelse.
Overvejelser omkring leg
I vores undervisning i pædagogik d. 6. november blev vi af vores underviser præsenteret for udtrykket "leg - en udstrakt joke". Dette skal forstås på den måde, at legen har mange ting til fælles med humor - det være sig både munterheden, begejstringen og stemningen. Herudover har de to også det til fælles, at fiktion og virkelighed tørner sammen i disse rum, ligesom man også overskrider sig selv. Det blev især tydeligt for os igår, da vi testede spillet i en SFO, og mange af børnene var lidt ængstelige ved at udføre opgaver som fx. sang og fysiske udfoldelse foran de andre til at starte med, men efterhånden som de avancerede i spillet og havde vænnet sig til det, var stemningen lidt mere afslappet omkring det at skulle stå foran de andre, og de koncentrerede sig mere om at udføre opgaven. Det var tydeligt at se, de lige skulle overskride deres egne grænser i forhold til at "optræde" foran andre.
I det postmoderne samfund, hvor der er et hav af muligheder og den enkelte selv er ansvarlig for sin dannelse, er det vigtigt at børn og unge kommer ud over kanten og får overvundet sig selv og brudt egne grænser, prøvet nye ting af og taget stilling til disse nye indtryk.
Til lidt inspiration er der her et videoklip med John Cleese, manden bag Monty Python, der holder et oplæg om kreativitet, og hvordan man kan bringe sig selv i "åben modus", der har en stor indvirkning på den kreative proces.
I det postmoderne samfund, hvor der er et hav af muligheder og den enkelte selv er ansvarlig for sin dannelse, er det vigtigt at børn og unge kommer ud over kanten og får overvundet sig selv og brudt egne grænser, prøvet nye ting af og taget stilling til disse nye indtryk.
Til lidt inspiration er der her et videoklip med John Cleese, manden bag Monty Python, der holder et oplæg om kreativitet, og hvordan man kan bringe sig selv i "åben modus", der har en stor indvirkning på den kreative proces.
Prætest af Sansmofytten!
Vi var igår på besøg i SFOen på Frederiksborg Byskole for at teste vores spil på 6 af personalet udvalgte børn. Det var meget morsomt at se spillet blive spillet af nogle fra vores målgruppe, men vi lærte også en hel del om spillets fejl og mangler.
Efter børnene havde afprøvet spillet, blev de en og en adspurgt til spillet og blev bedt om at sige 3 gode ting om spillet og 3 ting, de synes skulle ændres. Generelt havde børnene svært ved at nævne ting, de synes skulle ændres, men det lykkedes dog at få et par svar ud af dem.
Nogle af de ting, børnene var knap så begejstrede for, var, at de skulle vente for længe på, det blev deres tur. Kort sagt var der muligvis i børnenes øjne for mange deltagere i spillet, idet det tager lidt længere tid at gøre en runde færdig blandt deltagerne, når de også skal udføre opgaver.
Dette er helt sikkert noget, vi tager til os. Det var også tydeligt for os at se, at børnene blev lidt utålmodige, når terningen gik rundt, og det var længe siden, det havde været deres tur. For at blive dette problem kvit, har vi talt om flere forskellige løsningsmuligheder:
Den ene måde at komme omkring dette problem kunne være at lave for spillet for færre deltagere, således at eksempelvis kun 4 spillere kan spille ad gangen.
En anden mulighed er at dele de 6 spillere op i 3 hold, så der er 2 spillere på hvert hold. De to spillere deler en tur, så der altså kun skal slås 3 gange med terningen, før alle hold har været til.
Den sidste model med 2 spillere på hvert hold kan også løse et andet problem, vi stødte på. Nemlig det at i de opgaver, hvor spillerne skal gætte eksempelvis en sang, er det ofte svært at vide, hvem der kom med det rigtige svar først. Hvis man deler spillerne op på hold bestående af 2 spillere og med en lille ændring af reglerne, er det kun medspilleren til den, der har trukket kort, der må gætte. Der bliver nu mere ro omkring sang-, mime- og modellersituationerne, i stedet for at samtlige spillere råber i munden på hinanden.
Af gode ting ved spillet nævnte børnene blandt andet opgaverne. De var glade for, der var mange forskellige typer og variationer af opgaver. Som spiludviklere stod det dog rungende klart for os, at der i den grad mangler opgavekort. Vi var godt klar over, der nok næppe var nok spillekort til at spille spillet igennem uden at trække de samme kort, men vi har haft begrænset tid og dermed ikke rigtigt mulighed for at få den mangfoldighed i kortene, vi godt kunne have tænkt os.
Herudover var der en masse iøjnefaldene ting, vi først blev opmærksomme på, da Sansmofytten blev afprøvet af vores målgruppe. Skulle spillet sættes i produktion, er der lang vej igen og spillet ville skulle testes langt flere gange efter ændringer var blevet lavet. Dette har vi desværre ikke selv mulighed for pga. den begrænsede tid.
Alt i alt var det et utroligt vigtigt element for vores pædagogiske produktion at få det afprøvet på målgruppen. Vi kan i allerhøjeste grad anbefale andre at få afprøvet deres produkter på deres målgruppe, da det er ektremt lærerigt at overvære.
Efter børnene havde afprøvet spillet, blev de en og en adspurgt til spillet og blev bedt om at sige 3 gode ting om spillet og 3 ting, de synes skulle ændres. Generelt havde børnene svært ved at nævne ting, de synes skulle ændres, men det lykkedes dog at få et par svar ud af dem.
Nogle af de ting, børnene var knap så begejstrede for, var, at de skulle vente for længe på, det blev deres tur. Kort sagt var der muligvis i børnenes øjne for mange deltagere i spillet, idet det tager lidt længere tid at gøre en runde færdig blandt deltagerne, når de også skal udføre opgaver.
Dette er helt sikkert noget, vi tager til os. Det var også tydeligt for os at se, at børnene blev lidt utålmodige, når terningen gik rundt, og det var længe siden, det havde været deres tur. For at blive dette problem kvit, har vi talt om flere forskellige løsningsmuligheder:
Den ene måde at komme omkring dette problem kunne være at lave for spillet for færre deltagere, således at eksempelvis kun 4 spillere kan spille ad gangen.
En anden mulighed er at dele de 6 spillere op i 3 hold, så der er 2 spillere på hvert hold. De to spillere deler en tur, så der altså kun skal slås 3 gange med terningen, før alle hold har været til.
Den sidste model med 2 spillere på hvert hold kan også løse et andet problem, vi stødte på. Nemlig det at i de opgaver, hvor spillerne skal gætte eksempelvis en sang, er det ofte svært at vide, hvem der kom med det rigtige svar først. Hvis man deler spillerne op på hold bestående af 2 spillere og med en lille ændring af reglerne, er det kun medspilleren til den, der har trukket kort, der må gætte. Der bliver nu mere ro omkring sang-, mime- og modellersituationerne, i stedet for at samtlige spillere råber i munden på hinanden.
Af gode ting ved spillet nævnte børnene blandt andet opgaverne. De var glade for, der var mange forskellige typer og variationer af opgaver. Som spiludviklere stod det dog rungende klart for os, at der i den grad mangler opgavekort. Vi var godt klar over, der nok næppe var nok spillekort til at spille spillet igennem uden at trække de samme kort, men vi har haft begrænset tid og dermed ikke rigtigt mulighed for at få den mangfoldighed i kortene, vi godt kunne have tænkt os.
Herudover var der en masse iøjnefaldene ting, vi først blev opmærksomme på, da Sansmofytten blev afprøvet af vores målgruppe. Skulle spillet sættes i produktion, er der lang vej igen og spillet ville skulle testes langt flere gange efter ændringer var blevet lavet. Dette har vi desværre ikke selv mulighed for pga. den begrænsede tid.
Alt i alt var det et utroligt vigtigt element for vores pædagogiske produktion at få det afprøvet på målgruppen. Vi kan i allerhøjeste grad anbefale andre at få afprøvet deres produkter på deres målgruppe, da det er ektremt lærerigt at overvære.
onsdag den 7. november 2012
Sansmofytten i forhold til værksted, natur og teknik
Vi har i Sansmofyttens opgavekort forsøgt at integrere elementer og aspekter fra de 3 forskellige linjefag, vi har repræsenteret i gruppen. Jeg har som den eneste VNT-faglige (Værksted, Natur og Teknik) valgt at en af opgaverne på kortene er modellering med modellervoks.
Ved at få børnene til at arbejde med modellervoks i opgaverne, forsøger vi at få dem til at prøve at arbejde kreativt med deres hænder med noget, de højst sandsynligt ikke arbejder med hver dag. Herigennem øger vi børnenes udtryksbevidsthed; både i den forstand, at de bliver bedre til at arbejde med materialet og får udviklet teknikker, men også at de lærer, hvad der skal til for at få modellervoksen til at ligne en mand i stedet for en hund for eksempel.
Vi prøver ligeledes at overføre en form for aktivitetsglæde og udfoldelseslyst til børnene, idet de bliver motiveret til at arbejdet intensivt og engageret med modellervoksen, således at produktet kan gættes af de andre deltagere, hvilket bevirker, de må rykke deres brik frem. Altså får de en øget lyst til at udfolde sig så præcist som muligt.
Lidt i tråd udtryksbevidstheden får modellervoksen også børnene til at eksperimentere med forskellige former, teknikker og karakteristika ved materialet. De sanser - måske endda uden rigtigt at lægge mærke til det - hvordan modellervoksen føles, lugter og hvordan den reagerer, når man gør forskellige ting med den. De får kort sagt eksperimenteret, oplevet og undersøgt et materiale, de måske ikke kender så godt i forvejen. Denne nysgerrighed og eksperimenteren, sat i spillets rammer, synes de forhåbentligt er spændende og sjovt, og vi kan håbe, de bibeholder de undersøgende briller på, når de efterfølgende kaster sig over andre projekter i deres skole- eller fritid.
Ved at få børnene til at arbejde med modellervoks i opgaverne, forsøger vi at få dem til at prøve at arbejde kreativt med deres hænder med noget, de højst sandsynligt ikke arbejder med hver dag. Herigennem øger vi børnenes udtryksbevidsthed; både i den forstand, at de bliver bedre til at arbejde med materialet og får udviklet teknikker, men også at de lærer, hvad der skal til for at få modellervoksen til at ligne en mand i stedet for en hund for eksempel.
Vi prøver ligeledes at overføre en form for aktivitetsglæde og udfoldelseslyst til børnene, idet de bliver motiveret til at arbejdet intensivt og engageret med modellervoksen, således at produktet kan gættes af de andre deltagere, hvilket bevirker, de må rykke deres brik frem. Altså får de en øget lyst til at udfolde sig så præcist som muligt.
Lidt i tråd udtryksbevidstheden får modellervoksen også børnene til at eksperimentere med forskellige former, teknikker og karakteristika ved materialet. De sanser - måske endda uden rigtigt at lægge mærke til det - hvordan modellervoksen føles, lugter og hvordan den reagerer, når man gør forskellige ting med den. De får kort sagt eksperimenteret, oplevet og undersøgt et materiale, de måske ikke kender så godt i forvejen. Denne nysgerrighed og eksperimenteren, sat i spillets rammer, synes de forhåbentligt er spændende og sjovt, og vi kan håbe, de bibeholder de undersøgende briller på, når de efterfølgende kaster sig over andre projekter i deres skole- eller fritid.
tirsdag den 6. november 2012
Illeris læringstrekant
Tidligere har vi været inde på på Knud Illeris og læringsteorier. I dette indlæg, vil vi komme ydeligere ind på Illeris' læringstrekant, som kan ses forneden.
Vi har også tidligere været inde på tilegnelse, hvorfor vi nu tager fat i samspil.
Børnene kommer til at spille sammen i hold og kommer derfor til at være afhængige af hinanden.
Dette kommer til udtryk via opgavekortene.
Uanset hvilken kategori børnene bliver udfordret i, vil de finde ud af at samarbejde er nøglen til succes.
Hvis der f.eks skal tegnes bliver tegneren altså nødt til at gøre sit bedste og samtidig skal barnet/børnene, som gætter, komme med nogle kvalificerede bud. Hvis en af dem ikke tager spillet alvorligt og samarbejdet er ikke eksisterende går holdet altså i stykker.
Derefter kan vi vi rykke videre i trekanten og konstatere at individet/barnet tilegner sig viden i form af samspil, som det kan bruge ude i samfundet og omverden.
Vi har også tidligere været inde på tilegnelse, hvorfor vi nu tager fat i samspil.
Børnene kommer til at spille sammen i hold og kommer derfor til at være afhængige af hinanden.
Dette kommer til udtryk via opgavekortene.
Uanset hvilken kategori børnene bliver udfordret i, vil de finde ud af at samarbejde er nøglen til succes.
Hvis der f.eks skal tegnes bliver tegneren altså nødt til at gøre sit bedste og samtidig skal barnet/børnene, som gætter, komme med nogle kvalificerede bud. Hvis en af dem ikke tager spillet alvorligt og samarbejdet er ikke eksisterende går holdet altså i stykker.
mandag den 5. november 2012
Prætest af vores produktion
Vi nærmer os nu afslutningen af forløbet med pædagogisk produktion som overordnet emne. Spillet begynder også så småt at tage form, og vi mangler nu kun de sidste detaljer, før vi er klar til at teste spillet på vores målgruppe.
Vi tager i dag kontakt til en lokal skole for at høre ad, om det er muligt at komme og teste spillet der. Vi har ikke kontaktet dem før, da vi har været usikre på, hvor lang tid det ville tage at gøre produktet klar til afprøvning.
Vores mål med at afprøve spillet på målgruppen er, at vi forhåbentlig ad den vej kan få ryddet eventuelle fejl og mangler i forhold til regler ryddet af vejen. Ligeledes er det en kærkommen lejlighed til at få testet, hvorledes hele konceptet omkring spillet holder vand i praksis.
Udover blot at observere vil vi stille spørgsmål til de børn, der afprøver spillet, for at afklare, hvorledes deres opfattelse af spil, indhold og udbytte stemmer nogenlunde overens med vores mål med produktionen samt de tanker, vi har gjort os omkring de valg, vi har taget i forbindelse med spilkoncept og design af spillet.
Nedenfor ses et eksempel på spillets regler, som de fremstår lige nu.
Vi tager i dag kontakt til en lokal skole for at høre ad, om det er muligt at komme og teste spillet der. Vi har ikke kontaktet dem før, da vi har været usikre på, hvor lang tid det ville tage at gøre produktet klar til afprøvning.
Vores mål med at afprøve spillet på målgruppen er, at vi forhåbentlig ad den vej kan få ryddet eventuelle fejl og mangler i forhold til regler ryddet af vejen. Ligeledes er det en kærkommen lejlighed til at få testet, hvorledes hele konceptet omkring spillet holder vand i praksis.
Udover blot at observere vil vi stille spørgsmål til de børn, der afprøver spillet, for at afklare, hvorledes deres opfattelse af spil, indhold og udbytte stemmer nogenlunde overens med vores mål med produktionen samt de tanker, vi har gjort os omkring de valg, vi har taget i forbindelse med spilkoncept og design af spillet.
Nedenfor ses et eksempel på spillets regler, som de fremstår lige nu.
 |
| Regler til Sansmofytten |
onsdag den 31. oktober 2012
Spillets titel
Vi har nu langt om længe besluttet os for en titel til vores spil.
Spillets titel bliver Sansmofytten. Titlen skal signalere, man skal bruge sine sanser og "-mofytten" er tilføjet for at gøre titlen lidt mere legende.
Vi har gjort os overvejelser om, i hvilken grad vores målgruppe er i stand til at udtale ordet, men vi mente alle, at børnene højst sandsynligt kunne lære at udtale ordet og ad den vej vil forbinde det med spillet men i knap så høj grad gennemskuer, at den første del af ordet har noget med sanser at gøre. Altså forstår de måske ikke sådan lige umiddelbart, hvad spillet handler om blot ud fra titlen, i modsætning til hvad de fleste voksne mennesker nok vil være i stand til.
Vi har forsøgt at gøre spillets 'logo' indbydende og lidt legende, således at det fanger børns opmærksomhed. 'Logoet' ser ud som følger:
Spillets titel bliver Sansmofytten. Titlen skal signalere, man skal bruge sine sanser og "-mofytten" er tilføjet for at gøre titlen lidt mere legende.
Vi har gjort os overvejelser om, i hvilken grad vores målgruppe er i stand til at udtale ordet, men vi mente alle, at børnene højst sandsynligt kunne lære at udtale ordet og ad den vej vil forbinde det med spillet men i knap så høj grad gennemskuer, at den første del af ordet har noget med sanser at gøre. Altså forstår de måske ikke sådan lige umiddelbart, hvad spillet handler om blot ud fra titlen, i modsætning til hvad de fleste voksne mennesker nok vil være i stand til.
Vi har forsøgt at gøre spillets 'logo' indbydende og lidt legende, således at det fanger børns opmærksomhed. 'Logoet' ser ud som følger:
 |
| Logoet til vores spil, Sansmofytten |
mandag den 29. oktober 2012
Læringteori
Ud fra væres undervisning i pædagogik d. 29/10-12, som omhandlede Knud Illeris' læringsteorier, har vi diskuteret hvilken form for læring vores spil beskæftiger sig med.
Vi er blevet enige om at spillet bygger på assimilativ læring, hvilket vil sige at børnene laver overbygning til viden og kompetencer de allerede besidder.
Eksempelvis vil vores spilleplade bestå af felter med farver. Vi går ud fra at målgruppen vi arbejder med allerede kender til de forskellige farver. Ved samtidig at skrive farvens navn på felterne, kan vi tilbyde børnene assimilativ læring, ved bl.a. at vise børnene hvordan farverne staves og vi håber ad den vej, at kunne lære børnene at genkende farvernes navne.
Udover assimilativ læring på spillepladen, vil vores opgavekort tilbyde det samme. Kortene omhandler opgaver, som f.eks. at mime, modellere, tegne, og bevægelse.
Hvis vi tager udgangspunkt i opgavekortet nedenfor, bliver barnet udfordret i fysisk udfoldelse. Som eksemplet viser, drejer det sig om armbøjninger. Børn i denne alder kan formentlig allerede finde ud af at bøje og strække armene, men det er ikke sikkert, at de har prøvet kræfter med armbøjninger før. Ved hjælp af kortet får børnene mulighed for at prøve at lave armbøjninger eller øve sig yderligere i det, og på den vis lærer de mere om sig selv, deres krop og dens muligheder.
Vi er blevet enige om at spillet bygger på assimilativ læring, hvilket vil sige at børnene laver overbygning til viden og kompetencer de allerede besidder.
Eksempelvis vil vores spilleplade bestå af felter med farver. Vi går ud fra at målgruppen vi arbejder med allerede kender til de forskellige farver. Ved samtidig at skrive farvens navn på felterne, kan vi tilbyde børnene assimilativ læring, ved bl.a. at vise børnene hvordan farverne staves og vi håber ad den vej, at kunne lære børnene at genkende farvernes navne.
Udover assimilativ læring på spillepladen, vil vores opgavekort tilbyde det samme. Kortene omhandler opgaver, som f.eks. at mime, modellere, tegne, og bevægelse.
Hvis vi tager udgangspunkt i opgavekortet nedenfor, bliver barnet udfordret i fysisk udfoldelse. Som eksemplet viser, drejer det sig om armbøjninger. Børn i denne alder kan formentlig allerede finde ud af at bøje og strække armene, men det er ikke sikkert, at de har prøvet kræfter med armbøjninger før. Ved hjælp af kortet får børnene mulighed for at prøve at lave armbøjninger eller øve sig yderligere i det, og på den vis lærer de mere om sig selv, deres krop og dens muligheder.
fredag den 26. oktober 2012
Refleksioner over spillets formål
Vi har i sinde at producere et bræt-spil for børn i alderen af 5-7 år. Formålet med spillet er at udfordre børnene i de syv intelligenser http://www.apro-kom.dk/cm186/
På denne måde vil børnene imens de leger og har det sjovt, blive udfordret og udviklet i forhold til dannelse, læring og egne kompetencer.
Hovedformålet er således ikke kun leg eller læring, men et spil hvor begge går hånd i hånd.
Spillets opgavekort fordre til at barnet skal præstere, hvilket kræver mentalt og kropsligt engagement og fordybelse. Derved kan præstationselementet forstærke barnets selvtillid og selværd via oplevelsen af at yde sit bedste.
Spillets udviklingsfremmende elementer giver mulighed for, at barnet kan afprøve sine egne kompetencer og udforske nye.
Udover udviklingen af børnenes faglige og individuelle færdigheder, opfordrer spillet også til social samvær med andre børn og evt. pædagoger/forældre.
På denne måde vil børnene imens de leger og har det sjovt, blive udfordret og udviklet i forhold til dannelse, læring og egne kompetencer.
Hovedformålet er således ikke kun leg eller læring, men et spil hvor begge går hånd i hånd.
Spillets opgavekort fordre til at barnet skal præstere, hvilket kræver mentalt og kropsligt engagement og fordybelse. Derved kan præstationselementet forstærke barnets selvtillid og selværd via oplevelsen af at yde sit bedste.
Spillets udviklingsfremmende elementer giver mulighed for, at barnet kan afprøve sine egne kompetencer og udforske nye.
Udover udviklingen af børnenes faglige og individuelle færdigheder, opfordrer spillet også til social samvær med andre børn og evt. pædagoger/forældre.
mandag den 22. oktober 2012
Så er vi igang! :D
Vi hedder, Lasse Kenneth, Sofie, Nadja, Nikolaj og Julie Maria.
Vi er påbegyndt et forløb omkring "Pædagogisk produktion", og vi har i gruppen besluttet os for at forsøge at udvikle et kønsneutralt spil for børn i alderen 5år -7år.
Vi vil via denne blog diskutere, og dokumentere spillets udvikling samt formål og eventuelle mangler i fht. målgruppen.
Vi vil gennem spillet forsøge at få leg og læring til at gå hånd i hånd - sagt på en legende måde "være kærester".
Abonner på:
Opslag (Atom)